Kosmetiske behandlinger
Plastbehandlinger er i dag langt mere farvestabile end tidligere, og man kan med fordel skifte gulnede plastfyldninger i den kosmetiske zone (tænder i fronten).
Når tandfarvede kroner, broer og proteser fremstilles, anvender vi ofte fotos som patienten medbringer så vi ikke alene sikrer et flot kosmetisk resultat, men også et naturligt resultat. Før vi cementerer en krone, bro eller afleverer en protese, lader vi patienten godkende resultatet. Langt de fleste kroner og broer er i dag tandfarvede og deres gennemskinnelighed (dvs. deres naturlighed) er med tiden blevet meget bedre. De rene porcelænskroner (porcelæn, lava, cirkonium) er blevet væsentligt stærkere, men kroner og broer hvor der under porcelænet er metal, er fortsat de stærkeste. Desuden er vi blevet meget bedre til at maskere det underliggende metal.
I nogle tilfælde har patienten på grund af for hård tandbørstning fået børstet tandkødet væk resulterende i lange tandhalse. Hvis dette er et kosmetisk problem, og patienten er i stand til at ophøre med sin uvane, kan væv fra ganen anvendes til at forbedre det kosmetiske resultat væsentligt.