Sig hej til vores tandlæge, Jakob! 

Jakob har været på klinikken siden efteråret 2020, og han laver alle former for almen tandbehandling. I sit arbejde har Jakob særligt fokus på at informere sine patienter grundigt, så de føler sig trygge og oplyste under hele deres besøg hos os på klinikken.

Som Jakob siger: “Hvis man som patient er ordenligt informeret, kan man selvstændigt træffe beslutningen om, hvordan man ønsker sin behandling foretaget”. Derfor er råd og vejledning helt essentielt for Jakob, der med sit rolige væsen også er ekstra god til at tage hånd om nervøse patienter.

Jakob glæder sig til at tage imod dig, når du har tid hos ham på klinikken.