Lider du af tandlægeskræk?

Nyheder / SoMe

Vi er her for at hjælpe dig! Og derfor har vi her 3 gode råd mod tandlægeskræk, så det bliver en god oplevelse for dig.

De 3 gode råd er:

  1. Erkend din angst for at gå til tandlægen. Snak med din tandlæge om det, og find sammen frem til den bedste måde at gå til tandlægen på.
  2. Husk at sige fra hvis det gør ondt, du er den eneste, der ved hvornår det gør ondt.
  3. Aftal med din tandlæge, at de forklarer alt, hvad de gør under behandlingen, så du ved hvad der sker. Lav også en aftale om et signal, hvis du har brug for en pause.

Vi håber, du kan bruge rådene, og vi glæder os til at se dig på klinikken.

Lider du af tandlægeskræk?2022-05-20T08:31:39+00:00

Overvejer du at få et implantat?

Nyheder / SoMe

Vidste du, at vores cheftandlæge Ulrik Juhl har lavet over 2000 implantater?

Du læste rigtigt, over 2000 implantater.

Hvis du mangler en eller flere tænder, er det en god mulighed at få et implantat. Et implantat er en kunstig rod lavet i titanium, som skrues ned i kæbeknoglen, og med tiden vokser knoglen ind i implantatet. Implantatet fungerer helt ligesom dine naturlige tænder.

Det er vigtigt at passe på dit implantat, præcis på samme måde som du skal passe på dine rigtige tænder. Når du får lavet et implantat hos os, giver vi dig oveni 5 års garanti på behandlingen.

Vil du vide mere om implantater, kan du se Ulrik forklare mere om det i linket herunder.

Læs mere
Overvejer du at få et implantat?2022-05-20T08:32:18+00:00

Hos os får du den rigtige vejledning

Nyheder / SoMe

Du behøver ikke være nervøs.

Hos os er du i trygge hænder – vi bestræber os på at give dig den helt rigtige vejledning. Om det så omhandler en rodbehandling, tandregulering eller tandrens, så sætter vi os ind i at finde den rette løsning til lige præcis dig.

Vi starter altid ud med en grundig forundersøgelse, så vi har helt styr på, hvordan behandlingsforløbet skal foregå, og du er selvfølgelig med i hele processen. Vi sætter en ære i at informere dig om de forskellige muligheders fordele, ulemper og pris, så selve behandlingen bliver dit eget valg.

Vi ved nemlig af erfaring, at den rette vejledning klæder dig godt på til at tage de bedste valg for dig og dine tænder.

Hos os får du den rigtige vejledning2022-05-20T08:33:25+00:00

Hvor ofte skal du egentligt gå til tandlægen?

Nyheder / SoMe

Én gang om året? To gange om året? Eller oftere?
I dag er det meget forskelligt fra person til person, hvor ofte man skal til tandlægen. Det kan for eksempel afhænge af din alder, men primært afhænger det af din generelle mundhygiejne, og hvor stor risiko du har for at udvikle tand- og mundsygdomme.

Vi anbefaler derfor, at du går til tandlægen hver 6-12 måned, så vi sammen kan passe på dine tænder.

Kontakt os
Hvor ofte skal du egentligt gå til tandlægen?2022-05-20T08:34:05+00:00

Almindelig eller eltandbørste?

Nyheder / SoMe

Har du overvejet at skifte tandbørsten ud med en eltandbørste?

Selvom eltandbørster koster en del mere end almindelige tandbørster, er der mange, der vælger at investere i dem. Eltandbørster gør nemlig tandbørstningen lidt nemmere, da det runde roterende børstehovede gør meget af arbejdet – men de er også en stor hjælp til tandbørstningen hvis:

1. Du har en tendens til at børste for kort tid

2. Du har det med at børste for hårdt

3. Du har svært ved at håndtere en almindelig tandbørste

Mange eltandbørster har nemlig funktioner, som almindelige tandbørster ikke har. Som blandt andet timere eller trykindikatorer, der fortæller dig, når du børster for lidt eller for hårdt.

Men selvom eltandbørster har smarte funktioner, der optimerer din tandbørstning, er det vigtigt at have helt styr på din børsteteknik for at børste godt og effektivt.

Almindelig eller eltandbørste?2022-05-20T08:34:49+00:00

Har du tid til et større indgreb?

Nyheder / SoMe

Der er mange, der er nervøse, når de skal have et større indgreb hos tandlægen. Det kan for eksempel være ved en implantat- eller rodbehandling, eller hvis der skal opereres en visdomstand ud. På klinikken er vi særligt uddannede i at tage hånd om din nervøsitet, og vi gør alt, hvad vi kan for at imødekomme dine ønsker, så du føler dig tryg inden behandlingen starter.

Når du skal have et større indgreb, er det en god ide at lægge din tid så tidligt på dagen som muligt. På den måde undgår du at skulle bekymre dig hele dagen. Et andet tip er at spise inden, du møder op til din tid, da bedøvelsen gør, at der kan gå en del timer, før du kan spise igen.

Har du tid til et større indgreb?2022-05-20T08:35:42+00:00

Har du brug for en akut tid?

Nyheder / SoMe

Det kan være utrolig smertefuldt at have ondt i tænderne, og oplever du akutte tandsmerter, er det vigtigt, at du kontakter os , så du ikke skal gå og have ondt.

Jo hurtigere du ringer til os, jo bedre. Så gør vi nemlig alt, hvad vi kan, for at finde en tid til dig hurtigst muligt, så vi kan finde årsagen og sætte en stopper for dine smerter.

Kontakt os
Har du brug for en akut tid?2022-05-20T08:36:22+00:00

Lider du af isninger i tænderne?

Nyheder / SoMe

Det er meget normalt at opleve isninger i tænderne, og de kommer oftest, når du spiser eller drikker noget varmt, koldt, sødt eller surt. Er isningerne milde og kortvige, kan du selv mindske risikoen for dem med tre gode råd:

1. Begræns dit indtag af syreholdige føde- og drikkevarer (især sodavand)
2. Brug en tandpasta med et højt fluorid indhold og ikke meget slibemiddel
3. Børst dine tænder med en blød tandbørste og pas på med at børste for hårdt

Bliver isningerne smertefulde og længerevarende, anbefaler vi dig at bestille en tid, så vi kan få kigget på dem. De kan nemlig skyldes et hul, en revne i tanden eller blottede tandhalse, som kræver behandling.

Lider du af isninger i tænderne?2022-05-20T08:37:43+00:00

Er du klar til 2021? Det er vi!

Vi har altid sat en stor ære i vores arbejde

Og det bliver ikke anderledes i det nye år. Vi vil nemlig fortsætte med at tage på kurser og blive endnu bedre, så vi kan tilbyde dig den absolut bedste behandling. Som specialister i implantater kan vi tydeligt se, hvilken forskel behandlingen gør for den enkelte. Er man utilfreds eller flov over sit smil, har problemer med tyggefunktionen eller andre udfordringer med tandsættet, kan det påvirke ens livsglæde og selvtillid – og det synes vi, der skal gøres noget ved.

Derfor sætter vi en ære i vores arbejde – vi ved, det gør godt. Så vores nytårsforsæt er at blive endnu bedre til vores håndværk. Hvad er dit?

Er du klar til 2021? Det er vi!2022-05-20T08:42:44+00:00

Åbningstider i julen

Nyheder / SoMe

Vi glæder os alle til juleaften, og på klinikken holder vi en lille, kort juleferie fra d. 24/12-27/12. Vi har lukket d. 31/12 og 01/01.

Men vi ved, at tænderne kan have brug for behandling selv i juletiden, og derfor har vi åbent følgende dage:
Onsdag d. 23/12: 8 – 17
Mandag d. 28/12: 9 – 18
Tirsdag d. 29/12: 8 – 12
Onsdag d. 30/12: 9 – 17
Lørdag d. 02/01: 8:30 – 13

Husk at ring til os tidligt på dagen, hvis du har brug for en akut tid, så gør vi alt for at finde en tid til dig samme dag.

Vi er tilbage på klinikken med vores sædvanlige åbningstider mandag d. 04/01.

Rigtig god jul og godt nytår.

Åbningstider i julen2022-05-20T08:51:24+00:00
Go to Top