Har du tid til et større indgreb?

Der er mange, der er nervøse, når de skal have et større indgreb hos tandlægen. Det kan for eksempel være ved en implantat- eller rodbehandling, eller hvis der skal opereres en visdomstand ud. På klinikken er vi særligt uddannede i at tage hånd om din nervøsitet, og vi gør alt, hvad vi kan for at imødekomme dine ønsker, så du føler dig tryg inden behandlingen starter.

Når du skal have et større indgreb, er det en god ide at lægge din tid så tidligt på dagen som muligt. På den måde undgår du at skulle bekymre dig hele dagen. Et andet tip er at spise inden, du møder op til din tid, da bedøvelsen gør, at der kan gå en del timer, før du kan spise igen.