Redigeret november 2018

Klinikken er bygget i foråret 2010 og står splinter ny med 4 store lyse klinikrum, hvoraf et er specielt indrettet til kirurgiske indgreb. Der er et indbydende venteareal med TV, hot spot, the og kaffe. Klinikken er fuldt digitaliseret med det nyeste og mest avancerede røntgenudstyr, som sikrer minimal røntgenbelastning, optimal billedkvalitet og uforgængelig lagring af røntgenbillederne.

Avanceret røntgenudstyr

Alle 4 behandlingsrum har røntgenudstyr til intraorale optagelser som resulterer i små røntgenbilleder som anvendes til at belyse mindre områder. I klinikkens særskilte røntgenrum kan der fremstilles extraorale optagelser af hele tandsættet samt af kæber, kæbeled og kæbehuler på et stort billede (Panoramarøntgen/3D). Disse meget store billeder sikrer at vi ikke overser behandlingskrævende tilstande ved at alle strukturer er med på et billede. Disse optagelser kan også anvendes til at belyse områder hvor de små intraorale billeder er utilstrækkelige.

Nye instrumenter og moderne sterilisationsudstyr sikrer mod smitte og muliggør behandling af høj kvalitet. På hver af de 4 stole er der intraorale kameraer koblet til stolens skærm, hvorved patienten får mulighed for at se identificerede problemer i stor forstørrelse og følge behandlingen.

Klimaanlæg

Klinikkens klimaanlæg, sammen med de lysstyrede markiser, sikrer frisk luft og behageligt indeklima hele året.
 

Billeder fra klinikken

Besøg os på Facebook
for de seneste opdateringer
Rødovre Centrum Tandlæge- og implantatcenter
Rødovre Centrum 100, indgang R, 2. sal, 2610 Rødovre
Tlf. 36755040
Dudal Webdesign