Få en smertefri behandling og minimer din tandlæge­skræk

Frygten for smerter ved tandbehandlinger kan for nogle resultere i, at de undgår at gå til tandlægen. Derfor gør vi meget ud af at tilbyde en smertefri behandling, så du kan minimere din tandlægeskræk.

Få mere at vide om vores tilgang til smertefri behandling og tandlægeskræk her.

Tandlægeskræk er ganske almindeligt

Den hyppigste årsag til tandlægeskræk er, at du tidligere har oplevet tandsmerter efter utilstrækkelig bedøvelse – og det antages, at op mod 40 % af den danske befolkning har tandlægeskræk.

Hos Tandlæge og Implantatcenter i Rødovre er det derfor noget, vi tager hensyn til. Vi bestræber os på, at al behandling foregår smertefrit, så du kan lægge dig i tandlægestolen uden svedige håndflader.

Sådan behandler vi uden smerter

Der er mange, der ikke bryder sig om indstikket ved lokalbedøvelse, og derfor vælger vi ofte at påføre lokalbedøvelse på overfladen, før vi stikker.

Nogle behandlinger kan give smerter og ubehag efter indgrebet, og her sørger vi for effektiv smerteforebyggelse, medicin samt mundtlig og skriftlig vejledning om, hvordan du kan undgå gener bedst muligt.

Gode råd til dig, der lider af tandlægeskræk

Vi har samlet en håndfuld råd til dig, der ikke bryder dig om at gå til tandlægen:

  • Vælg en tandlæge, du har tillid til
  • Fortæl din tandlæge, at du har tandlægeskræk
  • Få afklaret, hvor lang tid behandlingen varer inden start
  • Bed om al den information du har brug for om behandlingen
  • Tag eventuelt en pårørende med ind i behandlingsrummet
  • Vi tilbyder angstdæmpende medicin samt fuld narkose i særlige tilfælde

Fortæl os om din tandlægeskræk uanset behandlingen

Selvom en rodbehandling ofte er én af de behandlinger mange frygter, er det også almindeligt, at et tandeftersyn får nervøsiteten til at stige. Derfor kan du altid tale med os, uanset hvilken behandling du skal have foretaget.

Der er ingen skam i at være nervøs, og selv ved et rutinetjek tager vi hånd om dig, hvis du er utryg.

Ofte stillede spørgsmål om rodbehandling

  • Hvordan får jeg en smertefri tandbehandling?

    På vores klinik minimerer vi blandt andet smerter ved at lokalbedøve inden indstik og informere om gener efter behandling.

  • Hvad kan jeg gøre ved tandlægeskræk?

    Det er en god idé at italesætte din tandlægeskræk over for os. I særlige tilfælde tilbyder vi angstdæmpende medicin.

  • Gør det ondt efter en tandbehandling?

    Nogle behandlinger kan give gener efterfølgende. Her sørger vi for at informere dig om brug af smertestillende medicin, og hvad du kan forvente dig af dagene efter.